Vedtægter for Lejre Fitness
Godkendt på generalforsamling 20. maj 2021
§1 Foreningens navn
§1 Lejre Fitness
§2 Foreningens hjemsted
§2 Lejre by og omegn i Lejre Kommune
§3 Foreningens formål
§3 Formålet med Lejre Fitness er at tilbyde medlemmer i foreningen et fleksibelt træningstilbud, der imødekommer individuelle behov for træning i en foreningsbaseret ramme; samt gennem træning og andre aktiviteter, at styrke sundhed, trivsel og fællesskab blandt foreningens medlemmer.
§4 Medlemskab
4.1 Enhver der kan tilslutte sig foreningens formål, vedtægter og retningslinjer, kan optages som medlem, når kontingent er betalt.
4.2 Kontingentets størrelse og betalingsform fastsættes af bestyrelsen.
4.3 Indmeldelses-/udmeldelses procedure fastlægges af bestyrelsen og fremgår af foreningens hjemmeside. Ved udtræden af foreningen sker der ikke refusion af betalt kontingent.
4.4 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der arbejder imod foreningen. Dette kan fx komme på
tale, hvis et medlem ikke overholder betingelserne for medlemskab, som af medlemmet er
indgået ved indmeldelse i Lejre Fitness, ved mangel på overholdelse af generelle retningslinjer
og regler for brug af fitnessfaciliteterne, mangel på indbetaling af kontingent eller lign. Det
ekskluderede medlem kan skriftligt forlange, at eksklusionen bliver prøvet på førstkommende
generalforsamling. Indtil generalforsamlingen har truffet sin afgørelse er medlemmet ekskluderet
og klage til generalforsamlingen har således ikke opsættende virkning.
Generalforsamlingens beslutning er endegyldig og kan ikke appelleres.
§5 Generalforsamlingen
5.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
5.2 Bestyrelsen indkalder med minimum 1 måneds varsel alle medlemmer til den årlige generalforsamling. Generalforsamling afholdes inden udgangen af marts. Varsling og indkaldelse meldes på e-mail til alle medlemmer via medlemssystem samt annonceres på foreningens digitale medier, og opslås i foreningens lokale.
5.3 Forslag til dagsordenen sendes til formanden senest 14 dage før og medlemmerne skal have kendskab til den endelige dagsorden med bilag 8 dage før.
5.4 Stemmeret Alle fremmødte medlemmer har stemmeret
5.5 Alle, der er fyldt 15 år, kan vælges til bestyrelsen – dog skal formand og kasserer være fyldt 18 år
5.6 Alle afgørelser vedtages med simpelt flertal – dog skal vedtægtsændringer besluttes jf. §10. Alle afstemninger afgøres ved håndsoprækning. Dog skal der være skriftlig afstemning, hvis dirigenten bestemmer det eller 3 medlemmer på generalforsamlingen ønsker det samt ved alle kampvalg.
5.7 Generalforsamlingens dagsorden
- Valg af dirigent og stemmetællere
- Bestyrelsens beretning
- Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
- Indkomne forslag
- Forslag til handlingsplan
- Fremlæggelse af budget for det kommende år til godkendelse
- Valg til foreningens bestyrelse.
- Foreningens formand (på valg i lige år)
- Foreningens kasserer (på valg i ulige år)
- Menigt medlem (på valg i lige år)
- Menigt medlem (på valg i ulige år)
- Menigt medlem (på valg i lige år)
- Evt. menige medlemmer mere (på valg i henhv. lige/ulige år)
- Valg af henhv. 1. og 2. suppleant (på valg hvert år)
- Valg af revisor og revisorsuppleant
- Evt.
§6 Ekstraordinær generalforsamling
6.1 Et flertal i bestyrelsen kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, og bestyrelsen skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, når mindst 20% af medlemmerne ønsker det.
6.2 Indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling skal ske senest 14 dage efter modtagelsen af begæringen. Med indkaldelsen sendes den endelige dagsorden. Varsling som ved den ordinære generalforsamling.
§7 Bestyrelsen
7.1 Bestyrelsen står for den daglige ledelse af foreningen mellem de årlige generalforsamlinger.
7.2 Bestyrelsen består af 5-7 medlemmer der vælges direkte på generalforsamlingen jf. §5.7. Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år og kan genvælges.
7.3 Der vælges hvert år to suppleanter til bestyrelsen. Hvis et bestyrelsesmedlem forlader bestyrelsen i valgperioden indtræder en suppleant i stedet og bestyrelsen fordeler posterne mellem sig på ny. Hvis det forladende betyrelsesmedlem er formand eller kasserer, vælger bestyrelsen blandt sig selv erstatningen for den pågældende post.
7.4 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede. Ved stemmelighed i bestyrelsen har formanden den afgørende stemme. Gælder ikke §9.2.
7.5 Bestyrelsen udarbejder et aftalepapir for dets interne samarbejde og kan nedsætte arbejdsgrupper efter behov.
§8 Regnskab/økonomi
8.1 Regnskabsåret er kalenderåret (regnskabsperioden er 1/1 – 31/12)
8.2 Regnskabet føres af kassereren og skal indeholde oversigt over indtægter og udgifter samt en status. Bestyrelsen er ansvarlig for at udarbejde regnskabet.
8.3 Regnskabet forelægges bestyrelsen løbende samt tilses og revideres af den af generalforsamlingen valgte revisor.
§9 Dispositionsret
9.1 Det er formanden eller kassereren i forening med et andet bestyrelsesmedlem, der har ret til at indgå aftaler på foreningens vegne. Bestyrelsen kan uddelegere retten til at disponere til enkelte bestyrelsesmedlemmer eller nedsatte arbejdsgrupper.
9.2 Ved køb eller salg af fast ejendom skal hele bestyrelsen underskrive aftalen. Ændringer i brugsrets- og driftsaftaler med eksterne parter skal godkendes af kvalificeret flertal på 2/3 af hele bestyrelsen.
9.3 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.
§10 Vedtægtsændringer
§10 Ændringer af vedtægterne kan vedtages på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, når forslaget er indsendt til tiden og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget.
§11 Opløsning af foreningen
11.1 Foreningen kan opløses med 3/4 flertal af de fremmødte på to generalforsamlinger, som holdes med mindst en måneds mellemrum.
11.2 I tilfælde af opløsning gives foreningens formue til almennyttige formål i Lejre Kommune, som besluttes på den opløsende generalforsamling